Studiemedhjælper til R&D i maskinbyggerbranchen

04 Dec 2024

Er du maskinmester- eller diplomingeniør studerende, og vil du omsætte din teoretiske viden til praksis?

Drømmer du om at blive en del af en innovativ R&D-mekanisk afdeling, hvor du kan arbejde med udvikling af avancerede maskiner?

Så har vi det perfekte studiejob til dig!

 

Om jobbet:

 

Som studiemedhjælper i vores R&D-mekanisk afdeling, bliver du en vigtig del af vores team. Du vil arbejde med opgaver, der matcher dine kompetencer og giver dig erfaring inden for feltet. 

 

Eksempler på opgaver:

  • Deltage i udvikling og optimering af maskiner og systemer.
  • Assistere med tekniske tests og analyse af resultater.
  • Medvirke til dokumentation og kvalitetssikring af projekter.
  • Understøtte teknisk projektarbejde og samarbejde på tværs af afdelinger.

 

Om dig:

 

Vi søger en engageret studerende, der er godt i gang med maskinmesteruddannelsen og har interesse for mekaniske systemer og maskinteknik. 

 

Ideelt set har du:

  • En praktisk tilgang til problemløsning og forståelse for mekanik og automation.
  • Kendskab til tegneprogrammet SolidWorks eller lignende.
  • Erfaring fra tidligere praktik eller fritidsarbejde i industrien (ikke et krav).
  • En positiv indstilling, lyst til at lære og mod på at tage ansvar.

Vi tilbyder:

  • En fleksibel arbejdsplan, der passer til dit studie.
  • Muligheden for at udvikle dig fagligt og styrke dine kompetencer inden for maskinbyggerbranchen.
  • Indsigt i en professionel R&D-afdeling med erfarne kolleger.
  • Et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter samarbejde og gode idéer.

 

Om os:

 

Grafisk Maskinfabrik A/S er en førende virksomhed inden for label-, konverterings- og rulle til rulle maskinindustrien og specialiserer os i at udvikle og producere maskiner til kunder i hele verden.

Vores R&D-afdeling står for innovation og teknologisk udvikling, og vi stræber efter at levere produkter, der sætter nye standarder inden for effektivitet og præcision.

 

Ansøgning:

 

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til HR-Business Partner, Allan Olsen aol@gm.dk .

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Leader Mechanical Engineering, Christian Lundqvist telefon: 6056 2385


Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores team!