IT-Supporterelev søges

17 Sept 2024

Grafisk Maskinfabrik søger en elev til varetagelse af IT-support til en lang række forskellige opgaver indenfor brugersupport, sikkerhed og IT-administration.

Grafisk Maskinfabrik søger en elev til varetagelse af IT-support til en lang række forskellige opgaver indenfor brugersupport, sikkerhed og IT-administration. Stillingen passer til en person, som har en naturlig flair og drive for IT. Du vil indgå i et lille team bestående af en IT-chef og en IT-driftsansvarlig. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i at løse slutbruger supportopgaver, men også hjælpe med vedligeholdelse og opbygning af vores infrastruktur.

 

Ansvar og opgaver:

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Oprette brugere og tildele adgang til forskellige IT-systemer
  • Support til brugere ift. Windows, Office365 samt diverse fagapplikationer
  • Oprette og håndtere supportsager hos diverse serviceudbydere
  • Installation og opsætning af computere, printere, telefoner, antivirus mv.
  • Opdatering og vedligeholdelse af servere, både Windows og Linux
  • Overvågning af systemer, fx Veeam, CCTV, ADK og AIA
  • Opsætning af nye arbejdspladser
  • Indkøb af diverse IT-udstyr

 

Din profil:

Vi foretrækker, at du har kendskab til følgende:

  • IT-support og har uddannelse indenfor faget
  • Teknisk stærk på support af Pc’er
  • Solidt kendskab til Windows, Microsoft Office 365, SharePoint mv.
  • Grundlæggende kendskab til Linux
  • Erfaring med opsætning, optimering og fejlsøgning af netværk
  • Du behersker såvel dansk som engelsk i både skrift og tale

 

Som person er du serviceminded, fleksibel, initiativrig og struktureret. Du har overblik, arbejder
selvstændigt og kan prioritere dine opgaver i en travl hverdag. Du kan stille krav og accepterer, at dine omgivelser stiller krav til dig.

 

 

Du tilbydes:


Du kan se frem til en hverdag med stort selvstændigt ansvar og mulighed for udvikling. Du bliver en del af et udfordrende fagligt miljø med højt aktivitetsniveau og god stemning. Din arbejdsdag bærer præg af frihed, et inspirerende arbejdsmiljø, en motiveret ledelse samt attraktive arbejds- og ansættelsesforhold.

 

 

Stillingen er på effektivt 37 timer.

 

 

Vi tilbyder:
GM er en international virksomhed i forandring og i vækst med flad ledelsesstruktur og korte beslutningsprocesser – der er ikke langt fra idé til handling.

 

Du træder ind i en spændende og udfordrende stilling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling, understøttet af et godt kollegaskab og stærk teamånd.

 

Vi har en god kantineordning, frugtordning og en personaleforening, der står for sjove og hyggelige personalearrangementer hen over året. 

 

Vi holder til i rare produktionsfaciliteter i Birkerød. 

 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte Thorbjørn Larsen på tlf. 31536634 eller på tla@gm.dk.

 

Er det lige det job du har været på udkig efter?
Så send en ansøgning og CV snarest muligt til: aol@gm.dk. 
Vi behandler ansøgningerne løbende.

 

Grafisk Maskinfabrik A/S blev grundlagt i 1978 og er en af de markedsledende globale udbydere af label konverteringsløsninger. Virksomheden beskæftiger 120 medarbejdere. Grafisk Maskinfabrik er flyttet til nye lokationer i Birkerød pr. 1. maj 2020. Virksomheden omsætter for ca. 150 mio.kr. i form af salg, service og support verden over og er voksende med aktiviteter inden for design, installation, renovering og service maskiner til etikettebranchen Worldwide.